Få plads til livet i Aalborg Øst
Et stort udvalg af restauranter, flere biografer, en zoologisk have, barer, butikker og kulturelle arrangementer. De store byer har det hele, og Aalborg er ingen undtagelse. Den lille nordjyske storby rummer alt det, som hjertet begærer, hvis man er til det urbane liv. Men i tillæg til alt det så kan Aalborg også noget, som de helt store byer ikke kan. Der er nemlig store fordele ved at være verdens mindste storby.
Korte afstande
Sådan helt officielt er det ikke faktuelt korrekt at kalde en by som Aalborg for verdens mindste storby. Ikke desto mindre så kan det af og til føles, som om den er det. Og det var da også derfor, at en udvekslingsstudent ved Aalborg Universitet, der er placeret i Aalborg Øst, engang fandt på den fine beskrivelse af den nordjyske hovedstad. I Aalborg er der nemlig ikke langt fra midtbyens storbyliv til forstadens fred og idyl. Og er der noget, der understreger den danske hygge, så er det da netop livet i forstaden.
Højt til loftet
Bosætter man sig i en bydel som Aalborg Øst, så har man valgt en god placering. Aalborg Øst giver nemlig både følelsen af at være en del af et mindre samfund, mens der samtidig ikke er længere ind til storbyens centrum, end at man kan gå eller cykle derind. Som beboer i Aalborg Øst kan man dermed få i både pose og sæk, imens man blæser og har mel i munden. Man kan simpelthen få lidt af det hele, og alt det gode fra alle hylder. Når en hæsblæsende dag på jobbet eller studiet er til vejs ende, så er det bare at hoppe på cyklen og ræse hjem til den østlige bydel for at trække vejret dybt ned i lungerne. Aalborg Øst giver sine beboere et velfortjent pusterum og en skøn følelse af at høre til.
Gang i udelivet
I forhold til dem der er bosiddende i den mere centrale del af Aalborg, så har flere af boligerne i Aalborg Øst store fordele. De ligger nemlig lige lidt tættere ved jorden, end højhusene inde i byen. Det betyder, at man er tættere på græsplænerne og haverne. Og at man dermed også har langt større muligheder for at have et aktivt udeliv. Om man er til fodbold eller rulleskøjter, så er der plads og rum til at dyrke sin hobby i Aalborg Øst. Om sommeren dufter der dejligt af mad i kvarteret, når duften af grill og røgvarer spreder sig ud over kvarteret. I haverne er der gang i grillerne og de nye smarte rygeovne, der kan gøre selv den mest inkarnerede storbyhipster jaloux på det bæredygtige liv i forstaden.
Ungt miljø
En anden stor fordel der findes, hvis man bosætter sig i Aalborg Øst er, at boligpriserne ikke ligger nær så højt, som de gør i centrum. Unge mennesker har derfor råd til at bo og leve i den østlige del af byen, samtidig med at der også er råd til lidt flere fornøjelser. Der er højt til loftet of råd til livet i Aalborg Øst.