Indret dit hjem i klassisk, fransk landstil

Indret dit hjem i klassisk, fransk landstil

Er der noget flottere end en rustik, fransk landstil? Indret dit hjem, som om du bor på et chateau, og omgiv dig af hygge, ro og mildhed. Det kræver ikke meget at indrette dit hjem sådan, og der er faktisk en hel del ting, du selv kan gøre, for at give din bolig et mere klassisk og elegant udseende. Du kan finde inspiration til den slags, hvis du bruger internettet som hjælpemiddel. 

Kontinuitet 

Hvis du har et hypermoderne hjem, så er det ikke sikkert, at fransk landstil vil gøre sig så godt. Men du kan inkorporere det hvor som helst, hvis du virkelig vil. 

Tag badeværelset, for eksempel. Det er nemt at omdanne badeværelset med nogle ganske få stykker tilbehør, i modsætningen til køkkenet eller stuen, der ofte domineres af andre og større møbler. Med små, velduftende sæber og rustikke håndklæder er du allerede kommet langt. Anskaf dig en bademåtte, der passer ind, og så har du et hyggeligt badeværelse i fransk landstil. En anden mulighed er at give dig selv et lille hjørne – det kan være ude ved siden af hoveddøren eller et lille stykke af haven. Gør det hyggeligt med små jernskulpturer og blomster i kurve. Se på nettet, hvordan du fremavler fransk landstil i planter, og så har du et stykke natur, du kan nyde eller byde dine gæster velkommen med. Hvis du har et hus, der kan tage imod fransk landstil, så omfavn det, men gør det aldrig for ekstremt. Det kan blive for meget, så prøv at holde det hyggeligt og kontinuerligt, så der ikke er noget, der stikker ud eller virker mærkeligt. 

De små detaljer 

Møbler er dejlige og flotte, men de er faktisk ikke hele fokusset. Det er de helt små detaljer, der bliver prikken over i’et. Noget helt simpelt, du kan gøre, er at anskaffe dig S-kroge, som du kan hænge viskestykker på. En sæbedispenser er en lille, nødvendig ting, men den kan se flot ud i dit køkken ved håndvasken, hvis den matcher kagedåsen eller et særligt ur. Du kan indsætte fransk landstil på utallige måder, og meget kan faktisk laves med lidt DIY. Tæpper er desuden en god måde at inkorporere den hyggelige stil, og så længe, du ikke går helt amok, vil dit hjem hurtigt blive varmere og roligere at være i. Hvis du vil have natur ind og kombinere det med fransk landstil, så hold dig til elegante blomster; her er der primært tale om roser, violer og liljer. Har du en troldebusk i haven, så tag en større gren ind og hæng den op i loftet. Du kan pynte den med sæsonpassende dekorationer, og det vil være et konstant element af natur i din stue, dit køkken, eller hvor du beslutter dig for at hænge den. Sidst kommer dekorationer som malerier eller billeder. Du kan sagtens holde en fransk landstil, mens du har familiefotografier stående og hængende i dit hjem. Du skal bare anskaffe dig nogle rammer, der passer til temaet, så vil det, billederne viser, ikke clashe med resten af dit interiør.