3 gode råd til at holde haven ved lige

3 gode råd til at holde haven ved lige

At man gerne vil have en dejlig have, er en holdning, som de fleste har til fælles, men holdningen til havearbejde er vidt forskellig. Nogle mennesker nyder at have nogle projekter, som de kan bruge tid på i haven, mens andre ser det som en sur pligt, der skal overstås.

Uanset hvilken type du er, så kan du her få tre gode råd til at holde haven ved lige.

Gør haven til et overskueligt projekt

Hvis du elsker at pusle i haven, så er det ikke et problem at finde tiden til lidt havearbejde, men hvis du synes, det er lidt uoverskueligt, så er første punkt på listen at gøre det til et projekt, som du kan overkomme.

For eksempel kan du tænke over, hvilke planter du har i haven. Plant ikke en masse bede, som kræver meget vedligeholdelse, men vælg i stedet nogle større planter eller buske, som sjældent skal beskæres.

Plej æbletræet

Hvis du er en af de mange heldige, som har et æbletræ, der giver dejligt mange æbler, så er det vigtigt, at du beskærer det ordentligt, så det bliver ved med at afgive æbler. Der er mange ting, man skal vide, hvis man skal beskære æbletræer, så det er en god idé at læse lidt om det.

For eksempel må det ikke beskæres for ofte, for det stresser træet mere end nødvendigt. Du kan læse om, hvor stor en del af træet der skal beskæres.

Vælg det rigtige bunddække

Et fint bunddække klæder de fleste haver, og det er en god måde at give haven lidt flere lag på, så den fremstår flot og varieret i plantetyper, uden at det nødvendigvis kræver mere arbejde fra din side af.

Hvis du er vild med havearbejde, giver valget af bunddække dig en mulighed for at eksperimentere med sammensætninger af forskellige planter. Vil du gerne have en have, som kræver lidt mindre vedligeholdelse, kan det også lade sig gøre. Du kan for eksempel vælge et cotoneaster bunddække, som er en robust plante, der ikke er særligt pasningskrævende.