Begynd at drømme om rejser nu
Selvom hele verden igen er farvet orange af corona, så bliver det godt igen på et tidspunkt. Og hvis man skal holde ventetiden ud, så er det på tide at begynde at drømme om fremtidens rejser, og rejsedrømme findes heldigvis mange steder.
Men hvordan kan man holde rejsedrømmene i live? – Det får du gode råd om i denne artikel.
Kig på gamle rejsebilleder
En af de bedste måder at holde rejsefeberen høj, er ved at kigge på gamle rejsebilleder. Måske har du nogle gamle fotoalbums, som er fyldt med gode minder til en aften i sofaen eller måske skal der arrangeres en aften, hvor hele familien ser på rejsebilleder fra gamle ferier på fjernsynet. Uanset hvad du vælger, så er gamle rejseminder noget af det, som vækker de største rejsedrømme i os.
Kig i guidebøger
Har du en række gamle guidebøger stående på hylden? Så tag dem frem og kig i dem. Der er altid nogle steder, som man ikke fik besøgt – og der er steder, som man gerne vil besøge igen. Mange guidebøger indeholder flotte billeder, som får rejsedrømmene til at blomstre op. Lonely Planets guidebøger har mange flotte billeder og guidebøger fra andre forlag har også mange flotte billeder.
Læs rejseblogs
Nogle af de rejsedrømme, som bliver siddende bagerst i hovedet kommer fra rejsebloggere, der fortæller om deres personlige oplevelser. Her findes en ærlighed og ægthed, som er meget stærk. Der er mange gode danske rejseblogs, og rejseblogs er en god måde at opleve verden (http://oplev-verden.dk/) på. Du behøver naturligvis ikke kun kigge på danske rejseblogs, rejseblogs på engelsk er også fantastiske – og billederne er naturligvis lige så gode, uanset sprog.
Læs rejseberetninger
Adskillige gode forfattere har skrevet adskillige gode bøger om deres rejser, og disse gode bøger er fantastiske måder til at tanke benzin på rejsedrømmene. Blandt danske forfattere kan nævnes H. C. Andersen og Troels Kløvedal, blandt udenlandske forfattere kan nævnes Michal Palin fra Monty Python og Bill Bryson.
Se serier og film om rejser
Er du mere til bare at læne dig tilbage i lænestolen, så er der heldigvis mange serier tilgængelige, der relaterer til rejser. Det fantastiske er, at en serie ikke behøver at handle decideret om rejser for at være inspirerende. En serie kan også handle om mad – og her er Netflix´ serie om street food et godt eksempel, og på HBO har Game of Thrones inspireret fans til at besøge de steder, at serien er optaget.
Rejs virtuelt
Vil du virkeligt gøre noget ud af at sætte strøm til dine rejsedrømme, så kan du investere i et par virtual reality briller og prøve nogle af mulighederne hertil. På denne måde kan du for eksempel besøge pyramiderne i Egypten, se de smukke Andesbjerge i Sydamerika eller tage safari i Afrika. Hvis grænserne bliver ved med at blive lukket ned, så er dette måske den mest realistiske måde at opleve verden på i lang tid.
Uanset, hvad du vælger, så ønskes du held og lykke med dine rejsedrømme – og med alle de rejser, som du skal på, når verden igen åbner op igen.